---
title: "Snoezelhuset er et multisensorisk sansehus"
description: "Et Snoezelhus er et sted, hvor man kan bruge alle sine sanser."
date: "2025-06-17"
created: "2024-10-31"
---

[Hjem](https://snoezelhuset.lolland.dk/)

                    [Om Snoezelhuset](https://snoezelhuset.lolland.dk/om-snoezelhuset)

                [Snoezelhuset er et multisensorisk sansehus](https://snoezelhuset.lolland.dk/om-snoezelhuset/snoezelhuset-er-et-multisensorisk-sansehus)

# Snoezelhuset er et multisensorisk sansehus

Gå på opdagelse og find velvære for krop og sjæl. Du kan se vores hus på videoen herunder:

## Lidt historie

Snoezelhuset i Maribo åbnede sine døre i 1995, som et rekreativt tilbud til de af det daværende Storstrøms Amts borgere, der grundet fysiske og/eller psykiske funktionsforstyrrelser havde svært ved i dagligdagen at få tilstrækkelige sansestimuli og var begrænset i deres aktivitetsmuligheder. I forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007, overgik huset til Lolland Kommune.

“Snoezelen” er et hollandsk ord, sammensat af de to ord Snuffelen og Doezelen, som betyder: at snuse og at døse.

## Målgruppe

Et Snoezelhus er et sted, hvor man kan komme til at bruge alle sine sanser aktivt og få anderledes nye oplevelser. Disse oplevelser kan virke enten oplivende eller afslappende - et slags "fitnesscenter for sanserne".

Snoezelhusets målgruppe er mennesker, som grundet fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse, kan have svært ved at få tilstrækkelig sansestimuli i hverdagen, som medvirker til at fastholde et stabilt forhold til omverdenen. Det kan f.eks. være med  mennesker med demens, angst og/eller stress.

Alle mennesker kan dog have glæde af Snoezelhusets udbud af sanseoplevelser.

                            [Hent vores pjece om Snoezelhuset (PDF)](https://snoezelhuset.lolland.dk/p/MOLIRIMEDIA/9bb46d96-4c03-40a3-7081-08dcf72b46d6)
