Om Snoezelhuset

Snoezelhuset er åbent og du kan booke tider.

Snoezelhuset er et multisensorisk sansehus, hvor du kan bruge alle sine sanser. Du kan se vores hus på videoen herunder:

“Snoezelen” er et hollandsk ord, sammensat af de to ord Snuffelen og Doezelen, som betyder: at snuse og at døse.
Et Snoezelhus er et sted, hvor man kan komme til at bruge alle sine sanser aktivt og få anderledes nye oplevelser. Disse oplevelser kan virke enten oplivende eller afslappende - et slags "fitnesscenter for sanserne".

Målgruppe

Snoezelhusets målgruppe er mennesker, som - grundet fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse - kan have svært ved at få tilstrækkelig sansestimuli i hverdagen, som medvirker til at fastholde et stabilt forhold til omverdenen.

Andre grupper af mennesker kan også have glæde af Snoezelhusets udbud af sanseoplevelser, f.eks. demente mennesker, psykotiske mennesker og mennesker med andre sansemæssige vanskeligheder - børn som voksne.

Kontakt os

Læs mere på kontaktsiden.

Lidt historie

Snoezelhuset i Maribo åbnede sine døre i 1995, som et rekreativt tilbud til de af det daværende Storstrøms Amts borgere, der grundet fysiske og/eller psykiske funktionsforstyrrelser havde svært ved i dagligdagen at få tilstrækkelige sansestimuli og var begrænset i deres aktivitetsmuligheder.

I forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007, overgik huset til Lolland Kommune.

Hent vores pjece om Snoezelhuset